Østfløjen

Østfløjen er det svært at sige ret meget om, den blev revet ned og genopbygget o. 1927, men det gamle tømmer blev genanvendt (19). Det er egetræs bindingsværk i renæssancestil. Alle loftbjælkerne er ført igennem ud over muren og delvis udskåret. Selv om tømmeret fra den gamle østfløj er genanvendt ved ombygningen, er det svært at sige, om ikke væsentlige træk til bestemmelse af husets alder er gået tabt. Det kan ikke umiddelbart afgøres ved en nærmere betragtning af tømmeret i de to fløje, om de er lige gamle eller bygget med nogle årtiers mellemrum.

På et tidspunkt blev der foretaget en reparation på et rum i østfløjen, og jeg fik da fat i en bjælkeende, som blev tidsbestemt ved en dendronkronologisk undersøgelse. Det viste sig da, at træet var fældet omkring eller lidt før år 1600. Det passer fint med det foregående, for hvis teorien om den oprindelige mur langs østfløjen er rigtig, så blev østfløjen ikke opført før i slutningen af 1500 årene. Østfløjen var oprindeligt ikke sammenbygget med hovedbygningen. Østfløjens vestmur flugtede c. med hovedbygningens østgavl og der var en åbning. I 1945 blev der lavet en lille mellemgang, der bruges endnu (20).

I dag benyttes fløjen til undervisningslokaler og til beboelse, men tidligere (21) synes den at være brugt som en slags udhus, da der har været vaskerum, bagerovn, brændselsrum m.m.