Interiør

Der er intet overleveret om, hvordan hovedbygningen har været indrettet på kanslerens tid. Udvendig på nordmuren er der to ,ar på hver side af den nuværende norddør, det kan være spor af to WC´er, såkaldte hemmeligheder. Den slags var moderne i det 16. årh. På Spøttrup i Salling; kan man stadig se, hvordan de har set ud. Der finder vi kanaler helt ned til jorden, men det var ikke almindeligt alle steder. Hvis ikke man har fjernet det nedfaldende efterhånden, kan der med tiden have dannet sig en pæn og ikke særlig vellugtende dynge.

I en brandtaksation fra det 19. årh. bernærkes det, at der er dekoration på nogle af væggene, noget lignende har Christian Pedersen set (11), da han var på besøg omkring 1927. På det nuværende loft, der jo tidligere var 1. etage, kan man tydeligt se spor af dekoration på gavlene, ligesom de omtalte tilmurede vinduer En skillevæg i den store sal i vestsiden i stueetagen er opført af bindingsværk. Det kan være en meget gammel væg. Ellers kender man ikke indretningen i hovedbygningen før vi finder en brandtaksation dateret 23. juli 1793 (12) fra Fjends-Nørlyng Herreds Ret efter en gennemgang af bygningerne 18. juli s.å. (Synet blev foretaget af Laurs Christensen Grønning fra Løvel og Michel Madsen fra Rødding, begge kyndige hånd-værksmestre)

I store træk kan vi se, at stueetagen så ud som følger: Det omtalte trappetårn i syd er væk, og indgangen er som i dag omtrent midt på sydsiden. Under hovedindgangen er der neden under trappe til kælderen. Udbygningen mod syd, der vist nok kaldtes kanslerens kammer, havde vel oprindelig egen indgang fra gården. I vestenden af hovedbygningen, det der i dag er køkken og samlingsstue, har der nok været et større rum (salen), der gik helt igennem huset. I sydsiden af hovedbygningen var der en gang fra indgangsdøren til denne sal i vest. Fra denne gang har der været døre ind til nok flere værelser, 1. kaffestuen på 6 fag, 2. øststuen på 5 fag (så står der, at ved denne stue findes en trappe op til loftet som står i 3 fag hus ??), 3. et kammer kaldet Berings kammer på 3 fag, desuden ser det ud til, at der er endnu en lang kammer på 3 fag. Det er sådan synsmændene beskriver det. Dertil kommer i østenden af hovedbygningen køkkenet på 7 fag. Alle skilleæggene mellem værelserne er mur og bindingsværk. De to bindinsværk huse i øst og vest var der også. Man kan se i beskrivel-sen, at på det vestre hus var der en udbyging mod vest, der var indrettet til sovesteder, men det synes der ikke at være spor af i dag. Derimod kan man tydeligt se, at det vestre hus i sin tid er forlænget, så det nu er sammenbygget med den grundmurede ´gæstekammer´ i vestenden. Ved det nordvestre hjørne af hovedbygningen var der som omtalt oprindelig et tårn. Da man nedtog 1. etage er dette tårn måske også reduceret. Det ser ud til, at det har fungeret som WC, det kaldes vandhus. I kælderen kan man tydelig se den tilmurede indgang til tårnet. Først i proprietær Birkegaards tid (13) blev der lavet en tegning over bygningen, men det var ikke før omkring 1935. Der er ændret meget i de foregående 400 år.

Kælderen i hovedbygningen har hvælv. Der er et stort rundt tøndehvælv, der går fra ydervæg til ydervæg igennem hele bygningens kælder med nogle meget store lysåbninger. Køkkenet kan have været placeret her, og adgangen til spiserummene ovenover har da været gennem døren i det nordvestre hjørne til trapperne i tårnet. Heller ikke her findes der rester af den tidligere indretning, da det hele er stærkt ombygget i tidens løb (14), men de meget bastante og smukke hvælv har man ikke rørt.