Kilder & Notater

Tekst af Laust Kristensen.

– Noter stammer fra andet medie, så der kan være mangler i denne liste.

1. Der henvises i almindelighed til: Danske Slotte og Herregårde, bd. 12 s. 9-16, 2.udg. Kbh. 1966 – Trap Danmark, Viborg amt, Tårup sogn 5. udg. bd VII,1, 1966. – Danske Herregårde, Turistforeningens Årbog 1963.
2.
3. Kancelliets Brevbøger, 1566-70, s. 233
4. Kancelliets Brevbøger 1576-79, s. 703, og flere steder.
5. Kancelliets Brevbøger 1580-83, s. 168. Stiftmuseet i Viborg har udgravet et teglstenshus på Asmild. Se: Peter Seeberg, Et teglstenshus på Asmild, (særtryk u.å.) S. 21-22 diskuteres om huset der stod der i 1580 er det udgravede eller et andet.
6. Kancelliets brevbøger, 1580-83, s. 448.
7. Kong Frederik II´s kalenderoptegnelser 1583, 1584 og 1587. Historisk Tidsskrift, 4. Rk. 5.bd. S. 541, 1872-73. Y dach dro ieg tyl Torubt, sum cansseller bur och mint Soffy tyl Rannerss.
8. Når herregården ved siden af Tårupgård kaldes Skovsgård, så må man formode, at der har været skov i det mindste tidligere. Christian Pedersen, Rogenstrup har i Asmild Klosters elevskrift for 1927 skrevet en beretning om Tårupgård, der nævnes de store skove i tidligere tid omkring Tårupgård s. 98 – hvor han ved det fra vides ikke.
9. Efterretninger om købstæderne og amterne 1743-46, Viborg Stift. Indberetning fra provsten i Fjends herred, Rigsarkivet.
10. Undersøgelse af kloakgrøft ved Tårupgårds hovedbygning, beskrevet af Per Noe 30.7.1974. Viborg Stiftmuseum.
11. Se det i note 8 anførte skrift s. 100.
12. Müllers arkiv, LA Viborg.
13. Arkitekt Søren Vig-Nielsen har fra 1934 arbejdet med Tårupgård. Brevveksling med det særlige bygningssyn og tegninger findes i hans arkiv på LA i Viborg. Første brev er dateret 29.12.1934 fra Vig-Nielsen.
14. På nogle sider i A. Peitersens privatarkiv kan man se, at kælderen under hovedbygningen i 1767 var stærkt vandskadet og derfor trænger til en omfattende reparation.
15. Se illustrationen s. ?
16. På tegningen fra 1857 kan man ikke se nogen brønd. Derimod ses vandposten tydeligt på et foto, som jeg fik foræret.
17. Sådan sagde afdøde murer Holger Pedersen.
18. Se senere.
19. Bygningsfredning gennem 25 år. Udg. af ´Det Særlige Bygningssyn, Kbh. 1943, s. 45f.
20. Se Vig-Nielsens tegninger og beskrivelse note 12.
21. Brandtaksationerne nævner summarisk benyttelsen.
22. I 1945 er der muret en sten på indvendige mure i bindingsværkfløjene, se Vig-Nielsen.
23. Jvf. note 21.
24. Bl. a. Christian Pedersen, jvf note 8
25. Danske Slotte og Herregårde, Lynderupgård.
26. Jvf. undersøgelsen nævnt note 10.
27. Se f.eks.: Den Danske Landsby, v. Axel Steensberg, 1942 s. 44
28. Folketælling 1787.
29. Folketælling 1801.
30. Dansk Adelsårbog 1890, s. 267.
31. Det fremgår af fundatsen, at det er sådan.
32. I en protokol fra 1725 fortælles, at hovedbygnigen var meget forfalden i 1720.
33. Om Nicolaus Rieman se: Årsskrift til gamle bygningers bevarelse af N.J.Israelsen, 1965. Om Tårupgård s. 30 f.
34. Tårupgårds godsarkiv, LA. Viborg.
35. Se s. ??
36. Jvf. note 13 0g 14.
37. Jvf. Christian Pedersen- se note 8.
38. Se billedet s. ??
39. Se billedet s. ??
40. Se billedet s. ??
41. Se billedet s. ??
42. Matriklen af 1688.
43. Jvf. Vig-Nielsens papirer.
44. Se billedet. Ombygning o. 1928.