Ladegaarden

Landbruget var det bærende element i herregårdenes økonomi, selv om også fæstegodsets afgifter var med til at sikre livets opretholdelse. Der har altid været landbrug ved herregårdene og således også ved Tårupgård. Der har også altid været landbrugsbygninger.

Selv om man ikke ved så meget igen om hovedbygningen, så må det desværre konstateres, at man ved endnu mindre om landbrugsbygningerne, der vel heller ikke er helt så interessante. Selve grundplanen for avlsbygningerne og udstrækningen synes ikke at være forandrede ret meget i tidens løb. Den ældste grundplan er fra 1813 indtegnet på et matrikelskort (35). Omtalte Anders Peitersen var meget skrivende, og dygtig til det. Han lavede i 1767 en fortegnelse over fattigsager under Tårupgård. Det var udmærket, og for vort formål ualmindeligt heldigt, at han benyttede gammelt papir til det, og på dette gamle papir er der et næsten fuldstændigt forslag til istandsættelse af Tårupgårds bygninger, dog mangler der nogle sider, især mangler hele omtalen af hovedbygningen, men i det store og hele kan man følge, hvordan ladegården har set ud (36). Det viser sig da, at bygningerne som de er indtegnet i 1813 også var der i 1767, og nogle af dem er på daværende tidspunkt så gamle, at de trænger til at blive bygget om. Peitersen havde regnet ud, at han skulle bruge c. 1800 rgd. Han har nok ikke helt fået, hvad han ønskede, men i regnskabet for 1768 er der dog en udgiftspost til reparation af bygningerne på over 1300 rgd.

Ser vi på skitsen af grundplanen fra 1813, så synes alle bygningerne at have været der i 1767 også. Mod øst i gården og mod nord ned mod borggården synes der i 1765 at være bygget en kostald. Denne del af avlsbygningerne er nu helt væk, men laden, der i 1765 var ret ringe, står der endnu i ny skikkelse. Sydlængen, der var så ringe, at den skulle bygges helt om i 1767, havde allerede dengang port på samme sted som nu. Godt 100 år senere nemlig i 1877 blev den igen ombygget. I vestsiden mellem sydfløjen og en stald mod nord, var der et meget smalt fårehus. Grundplanen i 1767 er den samme som i 1813 og helt frem til engang i dette århundrede. Nordligst i ladegården i østsiden lå der en bygning i øst-vest nedad mod voldgraven, også denne bygning synes først at være fjernet i dette årh.

lufttegningca1850Det eneste der synes at være komme til i Bahnsons tid er de to omtalte huse på borggården. Der skete en stor ulykke for Bahnson, vistnok i 1863 den 1. novernber (37). Det blev en voldsom orkan og en ikke ret gammel kostald, som Bahnson havde ladet bygge, blæste om og halvdelen af besætningen gik til. ((billedet på s. ?? må være af denne stald, selv om denne bygning ikke ser særlig ny ud.))

Tårupgård blev i 1806 overtaget af E. C. Müller og han sælger det meste af fæstegodset fra, ja, også noget af hovedgårdsjorden, alligevel er der en gård tilbage på 28 tdr. hartkorn, hvilket er over 1500 tdr. land jord, hvoraf dog over halvdelen var hede. Indtil 1935 drives der landbrug. Engang omkring 1900 begyndte man at bygge lidt syd for vejen, så der efterhånden både var lade og vognskure, men alt det er revet ned igen. Til sidst var der kun et hønsehus tilbage, der blev nedrevet omkring 1960.