Ombygning

Da Anne Cathrine Friis døde i 1698 og Tårupgård blev omdannet til et fond for en mild stiftelse, ,Den Tårupgårdske Stiftelse, ændrede forholdene naturligt karakter, der skulle nu ikke mere bo herskab på gården. Heller ikke i den følgende periode har vi helt hold på forholdene, da der kun findes få arkivalier fra 1. halvdel af 1700 årene. Indtil 1783 har der været en forvalter, som normalt boede på gården, samt en foged, der boede på Ørregård i Fiskbæk sogn. Efter 1783 nævnes en forpagter. I 1787 boede der kun to enker i hovedbygningen, samt 7 karle og 4 piger, der var tjenestefolk (28). I 1801 boede en forvalter og hans søn på gården samt 5 karle og 4 piger, der var tjenestefolk, desuden en gammel kone, der benævnes logerende (29).

kældernedgangtrappetårnSelv om der i 1706 døde en dame af familien Juul på gården, nemlig Barbara Juul Axelsdatter (30), så er det nok undtagelsen. Det var ikke meningen, at gården skulle være hjem for den mere fattige del af familien Friis og Juul (31). Hovedbygningen må i det store og hele have været ubeboet. Det ser også ud til, at den forfaldt i disse år (32).

Der er på et eller andet tidspunkt sket en gennemgribende istandsættelse eller ombygning af hovedbygningen. Der er heller ikke ved den lejlighed skrevet byggeplaner eller gjort regnskab, som er bevaret. Ved en ren tilfældighed ved man, at bygmester N. H. Riemann omkring 1747 opholdt sig på Tårupgård, da han skrev et brev herfra og udskibede 6000 mursten, der skulle bruges til kirken i Nykøbing på Mors (33). Riemann er ellers mest kendt for sine arbejder bl.a. på Engelsholm ved Vejle og Gl. Estrup på Djursland. Han havde arbejdet for bygmester Stalknecht, der genopbyggede Viborg efter branden i 1727. Når man mener, at det er Riemann, der har ombygget Tårupgård skyldes det både disse omtalte kendsgerninger, men også den nuværende sydportal på hovedygningen, som ligner andre arbejder fra hans hånd.