Det ombyggede hus

Groft sagt kan man sige, at ombygningen bestod i, at øverste etage blev revet ned og taget sat på den underste etage, så der nu er fremstået en 1 etages bygning. Om Riemann har gjort andet kan ikke umiddelbart siges. ´Hemmelighederne´ på nordmuren kan være fjernet samtidig og det nordvestre tårn eller resterne af det er fjernet senere. Om huset oprindeligt har haft kamtakkede gavle, som dem Riemann har sat, eller der har været svungne gavle, som var moderne i Niels Kaas´ tid, kan ikke afgøres. Som omtalt tidligere synes gavlen på den lille vestfløj at have stået frit efter Riemans ombygning, så der har været en gennemgang mellem denne sidebygning og bindings-værksfløjen. Nogle murankre på sydgavlen og den tilsyneladende udhuggede gennemgang i kælderen er ellers uforklarlige.

Da hovedbygningen på den tid ikke har haft nogen særlig funktion kunne der næsten lige så godt være sket det, at man helt havde nedrevet den, men det skete heldigvis ikke. Mange herregårdes hovedbygninger har ellers i tidens løb lidt denne skæbne. Nu står der dog en ´torso´ af kanslerens gamle stenhus.

Tårupgårds gods overgår i 1698 til en stiftelse og drives som sådan til 1806. Forpagteren eller fogeden skulle vel holde regnskab over tingene og aflevere dem til stiftelsens direktør, men de fleste af disse regnskaber, hvis der altså har været nogen, er ikke bevarede. Kun i tiden fra 1768 til 1783, da Andreas Peitersen var foged, findes der udførlige regnskaber (34), dog uden bilag. Det er muligt i disse år, at følge gårdens drift nogenlunde, men selv da kan man ikke se, hvad pengene til vedligeholdelse af bygningerne er brugt til, da der mangler bilag. Der er ikke ofret de store beløb på bygningerne i disse år.

Ombygningen af hovedfløjen og en evt. sammenbygning af bindingsværksfløjen med hovedbygningen er slutstenen på den udvikling, der i årenes løb er sket på borggårdens bygninger på Tårupgård. Sådan kom det til at se ud engang i 1700 tallet, og sådan ser det ud i dag. Kun nødvendige vedligcholdelsesarbejder er foretaget siden – måske er der også ændret på de udvendige mure, da de kan have været pudset, medens de nu står i røde mursten på hovedbygningen. Desuden blev der i 1800 årene bygget to små grundmurede huse i borggården, men de blev fjernet engang omkring 1920. I det ydre det samme, men benyttelsen har derimod skiftet karakter fra århundrede til århundrede, men derom et andet sted.

Bygningrekonstruk1793