Tidligere bebyggelse

Det er givet, at Thårupgård eksisterede før Niels Kaas, det er også givet, at der har boet folk på gården før den tid. Der har altså været bygninger der før 1580. Vi ved bare intet om dem. Det er mest nærliggende at tænke sig, at Niels Kaas har bygget videre eller udvidet en allerede eksisterende gård. Måske har han ladet voldgrave omkranse det nye byggeri, som det var skik på den tid.

Efter grevefejden (1534-36) var adelen blevet mindet om, at bønderne kunne finde på at gå til angreb, det var sikkert ikke glemt knap 50 år efter. Vi ved f. eks. at Lynderupgård på den anden side Hjarbæk fjord blev afbrændt under grevefejden (25). Den mulighed foreligger, at Tårupgård led den samme skæbne, men derom haves ingen direkte vidnesbyrd, bortset fra at man ved kloakeringsarbejde i 1974 stødte på brandspor ved det nordvestre tårn, eller hvor det har stået (26).

Det er svært at vide, hvorfor man har bygget et bindingsværhus oven på den murede kælder, som det er tilfældet med vestfløjens nuværende hus. Det er ikke almindeligt. Da man ikke ved noget med sikkerhed, så kunne man måske forestille sig, at der i sin tid har stået et stenhus. Ganske vist et lille stenhus, der målte 25 x 7 m. Resten af anlægget kunne udmærket være bindingsværk. Vi ved ikke, hvad der er sket med bygningerne medens Mogens Kaas havde gården (c. 1519-43), men det hele kunne være ødelagt i grevefejden. I stedet for at bygge et nyt stenhus, har han opført en bindingsværkfløj på stenhusets plads og måske mere.
Før den tid: Selve gårdens opståen er endnu mere tåget. Der kan have ligget en landsby på stedet, en -rup by (27), der skulle være opstået i vikingetiden. Hvis ikke der havde været en landsby, ville man næppe have opført kirken, hvor den ligger i dag. Den ene af gårdene kan så efterhånden have slugt de andre. Der er dog også den mulighed, at den oprindelige landsby er blevet udkøbt, og Tårupgård flyttet dertil eller oprettet i de urolige år i 1300 årene. Det var et meget uroligt århundrede, hvor økonomisk stagnation og bl.a. den sorte død ødelagde meget.

Vestfløjen har ikke oprindeligt været bygget sammen med hovedbygningens vestfløj, eller rettere kan man sige, at kælderen under vestfløjen ikke oprindelig gik så langt mod nord, som det er tilfældet i dag. Tilbygningen af de 430 cm, som jeg ovenfor har påvist, er tydelig. Det ser heller ikke ud til, at hovedbygningen efter ombygningen omkring 1750 var bygget sammen med bindings-værkshuset. Hvornår de er bygget sammen, kan der ikke siges noget om. Der er en fortvivlet mangel på arkivalier på næsten alle felter vedrørende Tårupgård i ældre tid. Hvis man ikke ved arkæologiske undersøgelser eller fund af glemte arkiver kan kaste lidt mere lys over forholdene, må vi nok lade os nøje med disse antydninger. Man ved meget lidt om forholdene før 1580.