Vestfløjen

Ser vi på den bevarede vestfløj, så synes forholdene langt mere komplicerede. Bindingsværket og bjælkeenderne ligner østfløjens, men huset er kortere end østfløjen, da det ligger i forlængelse af og nu sammenbygget med den lille grundmurede vestfløj, der er bygget samtidig med hovedbygningen.

Maelkekusk1935Det bemærkelsesværdige ved dette bindingsværkshus er, at det har fuld kælder, og tilsyneladende en meget gammel kælder. Kæl-dermurene, der mest er i munkesten, er omkring 1 meter tykke med variationer ned til 85 cm. Det virker meget påfaldende med de tynde bindingsværksmure (22) på den kolossal tykke kældermur, ja, det virker som om det ikke passer sammen. I den sydlige ende af kælderen er bevaret resterne af en gammel skorsten, der endnu står i kælderhøjde. Denne skorsten måler 265 cm i kvadrat og er bygget af munkesten med nogle store granitsten som fundament. Det må være foden til et åbent ildsted, og man må formode, at der da har været et køkken i rummet ovenover, hvor gryder og potter har kunnet hænge over den åbne ild. Der er bare ingen kilder, der fortæller om noget køkken på dette sted.

Der er en ejendommelighed mere i kælderen. Nordenden af kælderen synes at være yngre end det øvrige, da de sidste 430 cm mod nord er anderledes opmuret. Dels er muren tyndere, 65 cm, dels er der på begge sider et hak i soklen, og der er anvendt mursten af mindre format end munkestenene i den øvrige kælder. Ligeledes er forbindelsen mellem den murede vestfløj og bindingsværksfløjen af en sådan karakter, at den må være etableret senere, idet åbningen i kælderen er hugget ud, og der er lagt en overligger af træ. Både bindingsværket og tagkonstruktionen er det svært at slutte ud fra, da det synes at være sat om. I det hele taget er der mange spor i bindingsværket, der kunne tyde på, at det er omsat måske flere gange. Tilsyneladende har der oprindelig været en gennemgang mellem vestfløjen og det grundmurede hus.

Vestfløjen er nu forstanderbolig, men tidligere var der både karlekamre, folkestue og kontor (23).

Det er meget svært at sige noget om disse to bygningers alder. Der er gættet på flere muligheder i tidens løb. I Traps ,Danmark mener man, at disse huse er opført i 1700 tallet, medens S. Nygaard i ,Danske Slotte og Herregårde skriver, at bindingsværkfløjene er opført kort efter hovedbygningen. Traps oplysning er nu nok helt forkert. Der kan være udført reparationer og ombygninger på fløjene i 1700 tallet, men bl.a. selve bindingsværket viser, at det er fra 1500 tallet. Det ville i virkeligheden også have været fuldstændig overflødigt at bygge disse huse i 1700 tallet, for da boede der ikke ret mange mennesker på gården og slet intet herskab. Det siges undertiden, at de damer, der blev understøttet af den Thårupgårdske Stiftelse boede på slottet (24), men det har aldrig været almindelig.

Da Bahnsom havde overtaget gården i 1800 tallet, byggede han et hønsehus og et svinehus indenfor voldgravene, men da er vi ovre i en hel anden tid. Disse huse blev igen nedrevet.