Tønne Juul og Anne Cathrine Friis

Disse to af Lilje-Juulernes og Skaktavl-Friisernes slægt bliver de sidste adelsfolk, der ejer Tårupgård. Desværre er også det meste af deres papirer gået tabt, men nu er vi så langt fremme i tiden, at billedet bliver lidt klarere. Tønne Juul var ikke nogen offentlig person, der beklædte høje embeder i riget. Han var hofjunker i tre år efter sin udenlandsrejse (92), der varede i 8 år, og til sit giftermål i 1649, men derudover passede han sin gård. Hvornår han egentlig overtager Tårupgård fremgår ikke klart, endnu i 1651 skriver præsten i Tårup, at gården ejes af Ingeborg Parsberg. Det er muligt, at han først overtager den officielt efter moderens død i 1665. Ingeborg Parsberg havde tilkøbt lidt fæstegods (93) til stedet ellers synes gårdens tilliggende nu at ligge nogenlunde fast. I matriklen af 1688 kan vi se, at Tårupgård ejer hele Tårup sogn og hele Kvols sogn undtagen en eneste gård der. Det er dog ikke sådan, at alt det Niels Kaas i sin tid købte til, stadig hører med. Der må være sket nogen udskiftning, medens Anne Kaas havde godset. I det store og hele ser det ud til, at godsmængden nu fra o. 1650 og til henimod 1800 forbliver konstant.

Anne Cathrine Friis
Tønne Juul har på et eller andet tidspunt købt tienden af Kvols kirke og fik kaldsretten til den. Inden den tid hørte den til kongen, som alle de kirker, der ikke var i privateje. Hvordan Tønne Juul og Anne Cathrine ellers omgikkes deres undergivne bønder, hører vi ikke noget om, men han gav dog sine fæstebønder lov til at hugge træ i sine skove. Vi ved, at Anne Cathrine over for familien var ret godgørende og hjalp dem (94).
De skal have været ret velhavende, hvilket ingenlunde var tilfældet med alle adelsfolk, tværtimod. Det er også muligt at få et lille indblik i deres økonomi, da vi ved lidt om deres husdyrhold og folkehold (95), derimod har vi ingen efterretninger om, hvor meget korn de avlede på hovedgårdsjorden. I 1672 var der ikke mindre end 12 karle og 5 piger på gården. De havde også en ikke helt ringe indtægt af fæstegodset, idet de fik landgilde m.m. af de 250 tdr. hartkorn bøndergods, som hørte til.

Tønne Juul
Ægteskabet forblev barnløst og det fik sådan set historiske konsekvenser, idet de omdannede hele godset til en såkaldt mild stiftelse, Den Thaarupgaardske Stiftelse. Fra en bevaret bog (96) om denne stiftelse fra o. 1725 kan man se, at dette spørgsmål havde optaget ægteparret stærkt. Tønne Juul dør (97) i august 1684, men så tidligt som i året 1681 havde de oprettet testamente, hvori det bestemmes, at den længstlevende skulle sidde i uskiftet bo og aldeles råde over formuen, og at man ville skænke det hele efter den sidste ægtefælles død til en sådan stiftelse, der skulle understøtte 6 af de Juulers og Friisers familie samt fattige folk iTårup og Kvols sogne og endelig præsten og degnen sammesteds. Af de skrivelser, som de selv har skrevet, og hvori de prøver at forudse og bestemme alt, kan man se, at det virkelig har ligget dem på sinde at få det bedste ud af det. De sikrer sig en begravelsesplads i Tårup kirke, hvor der skal oprettes et minde så smukt som muligt for 400 rgd. Både til begravelsespladsens vedligeholdelse og til legatets udbetaling og formuens forøgelse skal Tårupgård med underliggende gods bruges.

Anne Cathrine kommer til at sidde enke i 14 år, idet hun dør i 1698. I al den tid synes hun stadig at bekymre sig for sine slægtninge og for sine undergivne, hvilket der er mange eksempler på i de bevarede papirer. Min hjerte allekjæreste moster (98) er der en af familien, der titulerer hende, og det synes hun at være for mange. Efter en gennemlæsning af de bevarede akter og breve er det helt ufatteligt, at eftertiden har givet hende et så slet eftermæle som tilfældet er. Det er også lidt underligt, at hendes årstal aldrig er blevet sat på mindetavlen i kirken. Jeppe Aakjær har gennemsøgt alt, hvad der kunne findes om hende og aldrig fundet noget ufordelagtigt (99). Der er ikke antydning af ondskab eller pengebegær eller lign. Alligevel siger de, at hun går igen, fordi hun slog en pige ihjel med et kistelåg, lod en hund komme på prædikestolen i Kvols og andet mere.

Anne Cathrine Friis
Tønne Juul
MindebladTønneJuul