Familien Bahnson

Året efter i 1824 får Lorens Frederik Bahnson (107) lov til at købe gården af staten, men får ikke skøde på den før i 1826. En del af udgifterne til hospitalet i Kvols og gravkapellet i Tårup kirke skal stadig udredes af gårdens ejer, hvilket bliver tinglyst på skødet. Helt ind til 1935 hviler denne byrde på gården. Der har i årenes løb været ført adskillige retssager om, hvem der skulle betale hvad, da kirkens og gårdens forpligtelse ikke var adskilt, før kirken gik over til selveje først i 1900 årene, og gårdens og Stiftelsens forpligtelser faldt sammen indtil gårdens salg i 1806, der var punkter nok tage fat på.

Bahnson drev Tårupgård indtil 1876, da den overgik til sønnen Jesper Bahnson, den kendte krigsminister under regeringen Estrup, altså provisorietidens krigsminister. Den gamle Bahnson (108) var en virksom og foretagsom mand, der fik det til at løbe rundt. Han var foregangsmand både med plantning og mergling.

Som noget ret enestående på disse egne plantede han ikke alene en skov, men også en frugthave. Christen Mousten, der er født i 1885, fortæller, hvordan han som dreng plukkede æbler i frugthaven. Vi må huske, at han plantede før Dalgas begyndte at agitere for plantning og hedens opdyrkning. Det fortælles, at han havde op mod 1000 får på de ret øde strækninger, der endnu hørte til gården i hans tid.

Sønnen overtog den efter ham, men han var nok mere interesseret i sit krigsvæsen og sit ministerium end i gårdens drift. Han var ridder af elefanten, men i 1899 måtte han opgive gården, der blev overtaget af Landmandsbanken.