Tekst af Laust Kristensen
– Noter stammer fra andet medie, så der kan være mangler i denne liste.
46. Der henvises til alm. tilgængelige historiske værker.
47. De ældste danske arkivregistraturer bind 2. s. 228.
48. Jvf. note 47, s. 225.
49. Angående de almindelige oplysninger om de forskellige adelige personer henvises en gang for alle til: Dansk
Adelsårbog. Om Kaaserne med sparren se bd. 16, 1899.
50. Jvf. note 47, s. 233.
51. Kronens Skøder bd. 1, s. 311.
52. Danmarks breve fra Middelalderen 1493 – 30. april. Fra Ingeborg Parsbergs privatarkiv i Rigsarkivet.
53. Arilds tid betyder fra gammel tid.
54. Se: Politikens Danmarkshistorie bd. 4, s. 430.
55. Diplomatarium Vibergense s. 265.
56. Den danske Landsby ved Axel Steensberg s. 46. 57. Jvf. note 54, s. 433.
58. Hvor gammel dette navn er, kan jeg ikke se. 59. Da Jordbromølle ligger på grænsen til Ørum sogn, er der den mulighed, at den tidligere hørte til dette sogn og ikke til
Tårup.
60. Dueholms Diplomatarium v. 0. Nielsen 1872, s. 135.
61. Annales Ecelesiæ Danicæ eller Kirchen Historie ved Erich Pontoppidan bd. 2. 1744, s. 484. Om biskop Lave Glob, der er omtalt i det foregående se samme værk s. 480.
62. Portraits Historiques des Hommes illustres de Dannemark s. 77, der er dog flere afsnit, der er pagineret hver for
sig. Man må nok behandle Hofmanns oplysninger med en vis forsigtighed. F.eks. undgår han helt at omtale GjordKaas, der blev henrettet. Se senere.
63. Diplomatarium Vibergense s. 57.
64. Ved Viborgs brand i 1727, brændte også domkirken, hvor der var opbevaret mange arkivalier.
65. Se note 50-51-52.
66. Diplomatarium Vibergense s. 232.
67. Diplomatarium Vibergense s. 174.
68. Om Grevens Fejde se bl.a. Caspar Paludan-Møller: Grevens Feide 1853/1971 bd. 1 s. 264 og andre steder.
69. Diplomatarium Vibergense s. 288.
70. Dansk Adelsårbog skriver 1535, men i ligprædikenerne skrives der 1534.
71. Bl.a. skulle han have talt på latin ved Chr. IV´s kroning i Viborg 1584.
72. Kancelliets Brevbøger under 1567.
73. Dog har H. F. Rørdam i Kjøbenhavns Universitets Historie 1537-1621 bd. 2 s. 385-96 skrevet om ham, og Troels Lund: Christian den Fjerdes Skib på Skanderborg Sø,
1893, bd. 2 9. 276-293.
74. Se Frederik II ´s kalenderoptegnelser.
75. Troels Lund: Daglig liv i Norden 6. udg. bd. 2, s. 205.
76. Kancelliets Brevbøger 1574 – 18.11.
77. Brev fra Arild Hvitfeld til Valkendorf 4.3.1578. Valkendorfs privatarkiv i Rigsarkivet.
78. Bl.a. af den berømte tyske teolog David Chytræus.
79. Oplysningerne kan hentes i Kronens Skøder og andre steder.
80. Grundtvig skriver i Roskilde Saga: Da Niels Kaas, den fromme lærde og forstandige mand var død, da var det moxen og forbi med Danmarks adel som en hjørnesten
i rigets rådhus og landsens tårn og kongens borg.
81. Den danske af biskop Peder Jens Vindsløv; den latinske fra universitetet af Hans Olsen Slangerup og den 3 .måske af Henrik Rantzau. Se også Historisk Tidsskrift
1947 bd. Il, s. 85 ff.. hvor Svend Gissel gennemgår disse ligprædikener.
82. I,Østs Arkiv (et tidsskrift) 1824, s. 310-13 skriver dr. Gustav Ludvig Baden en sur artikel om Niels Kaas i anledning af Blachs billede, der skulle skildre hans
dødsleje.
83. P. Severinsen: Viborg Domkirke, s. 300.
84. Brev til Årild Hvitfeld 12.12.1574 fra Karine Krabbe. Københavns universitets historie bd. 4 – tillæg.
85. Sognepræst Laurids Jensens indberetning 1647, i bispearkivet, landsarkivet, Viborg.
86. Bricka og Gjellerup: Den dansk adel i det 16. og 17. årh. I. samling 1874-75, s. 397 ff.
87. Som så mange steder sløjfede man gravkælderen. Skeletrester blev gravet ned et tilfældigt sted på kirkegården.
88. Viborg landstings dombog 1622 folio 138-155.
89. Det er viser af mange forskellige slags, især er der en del tyske elskovsviser i bd. 2.
90. Sognepræst Laurids Jensens indberetning fra 1647, som note 85.
91. Fra denne udenlandsrejse foreligger der et håndskrift, som nu opbevares på Ravnholt. Se også: Thaulow: Lilje-Juulernes Slægtebog, under Tønne Juul. 1925.
92. Bl.a. gården Kardyb i Kobberup sogn. Se: Landstingets skøder.
93. Efter hendes død var der flere af familien, der fik gårde foræret, før godset gik over til en stiftelse. Ligesom i sin
tid Mogens Kaas betænkte hun også sine fæstere med forskelligt. Bog over den Tårupgårdske stiftelse, i Landsarkivet Viborg.
94. Bidrag til oplysninger om herremænd og herregårdsforpagteres økonomiske vilkår i Hald og Skivehus amt i slutningen af 17. årh. af Carl Christensen – i Samlinger til
jysk historie og topografi 4. rk. 6. bd. 1928-30, s. 21-179.
95. Jvf. note 93.
96. Niels Olufsen Koch (præst i Tårup) udg. Ligprædik over Tønne Juul.
97. I et brev til Anne Cathrine Friis. Privatarkiv Rigsarkivet.
98. Jeppe Aakjær: Fra Tårupgård, Skivebogen 1924.
