Müller får skøde på godset i 1809 og samtidig begynder han at bortsælge bøndergodset og noget af hovedgårdsjorden (106) med. Landsbyfællesskabet ophæves også i 1809, så hver bondegård nu får sin egen jord at dyrke. Forøvrigt var præstegården blevet udskiftet i 1769, hvilket er meget tidligt.
Man kalder lidt foragteligt en mand som Müller for godsslagter, men det var nok rimeligt, at bønderne efterhånden blev herrer i deres eget hus. I alt for lang tid havde de været en slags trælle for herremanden, selv om de fleste havde haft rimelige kår. Mülller fik solgt det meste af bøndergodset, alligevel kunne han ikke klare sig i de vanskelige tider, der oprandt. Han måtte afstå til staten i 1823, og hovedgårdsjorden var da reduceret til 28 tdr. hartkorn.
