Det er ofte ret tilfældigt, hvad der er bevaret af skriftlige kilder fra middelalderen. Forholdene kan have været både meget mere enkle end vi kan se i dag, måske også meget mere indviklede. Det første skriftlige vidnesbyrd om Tårup sogn synes at være en såkaldt vidisse fra 1421, hvor det bliver fastslået, at Dalsgård har hørt til kirken i 60 år (47). En mand ved navn Iffver Juel (han var muligvis provst i Viborg) har fået mænd til at sværge det. Året efter i 1422 bliver der indgået et forlig (48) mellem Jens Kaas (49) fra herregården Kaas i Salling og biskoppen i Viborg Lave Glob, hvor det aftales, at Dalsgård skal høre til kirken mod at præsten læser en messe to gange om ugen i kirken, altså på hverdage, og Jens Kaas får patronatsretten til Tårup kirke, d.v.s. kaldsret og indtægten af tienden. Der tales stadig ikke om Tårupgård, men da Jens Kaas´ søn, den senere landsdommer Niels Kaas, skriver sig til Tårupgård, så må man formode, at Jens Kaas i 1422 allerede ejer Tårupgård, eller noget af det, der senere blev til Tårupgård.
Der synes at være en mur, så alt hvad der vedrører Tårupgård før 1422, ikke er til at komme nær. Måske er det rimeligt at tænke sig, at jorden hverken har været bondejord eller kongsjord i århundrederne forud, for så ville det have været optegnet i Kong Valdemars Jordebog, der går tilbage til omkring 1260, men her nævnes sognet overhovedet ikke. Det er dog sikkert, at sognet har eksisteret før 1260, det vidner kirken om. Hvis kongen har haft det i eje, så må det være efter 1260.
Det er sikkert, at Tårupgård i middelalderen ikke har haft den udstrækning eller så meget gods, som den senere fik, hverken af hovedgårdsjord eller fæstegods. I et tingvidne (50) fra 1480 slås det fast, at Højslev kirke har haft noget kirkejord i Rævind sogn, så længe vidnerne kan mindes. Ligeledes ved vi, at Niels Kaas i 1587 fik skøde (51) på Jordbro mølle, der havde tilhørt Ørslevkloster.
På den anden side findes der også et tingvidne (52) fra 1493 eller en såkaldt lovhævd, der udgives af Jens Kaas på Tårupgård. Det må være landsdommeren Niels Kaas´ søn, der ved giftermål også overtager Stårupgård. I denne lovhævd fastslåes det, at Rævind mølle, Rævind gårdsted og Rævind Riis af arilds tid (53) har hørt til Tårupgård. I samme lovhævd siges det også, at Tårupgård ejer en toft på Borup gade og fiskeret i Ørum å.
Det er mest nærliggende at antage, at det forlig, der er sluttet mellem biskop Glob og Jens Kaas, er snævert knyttet til spørgsmålet om, hvem der ejer Dalsgård præstegård. Jens Kaas kan som ejer af Tårupgård også have gjort krav på at eje Dalsgård, medens den omtalte vidisse af 1421, så har været et kort, der er spillet ud for at få hold på tingene. Hvis ejerskabet havde været så klar, som vidissen siger, så havde det ikke været nødvendigt at handle. Nu handlede de altså på den måde, at bispen bortgiver kaldsretten til Jens Kaas mod at kirken får endelig ret til præstegården. Måske har der været andet også, men det er vi ikke underrettet om. I denne forbindelse kunne det være interessant at få at vide, hvem de to messer skulle holdes for, som var med i handelen, men det fortælles der ikkenoget om.