Man ved, at ved midten af 1200 tallet sad der på Falster en herremand i hvert sogn (56). Det er muligt, at det faktisk har været sådan i alle de bebyggede dele af landet. Ser vi på området ved Hjarbæk fjord, så vil vi se, at der på vestsiden af fjorden i de fire sogne var en herregård i hver. Kvols havde Skovsgård, Tårup Tårupgård, Ørum Strandet og Ørslevkloster sogn havde den herregård, der blev til klosteret. Måske har bøndernes gårde allerede meget tidligt hørt ind under disse herregårde, måske har en del været frie. Det ved man ikke.
Det er klart, at der kunne ske så meget. Dronning Margrethe var mand for at styre adelen i dens gridskhed efter jord, ja, hun kundgjorde, at alt hvad herremændene efter 1368 havde tilegnet sig af jord, skulle gives tilbage til kronen (57). Margrethe befalede også, at de herreborge, der var bygget op som befæstning for herremandens ret, skulle rives ned. Der var i sandhed kamp mellem kongehus og adel på denne tid, og hvad der f.eks. er foregået omkring Tårupgård, kan vi ikke vide. Har Tårupgård oprindelig ligget et helt andet sted, vi ved det ikke.
En gammel mand her fra egnen fortalte mig, at han var sikker på, at Dronning Margrethe havde ejet Tårupgård, men nogen begrundelse for sin antagelse kunne han ikke give. Det pudsige er, at der i Dalgas plantage, hvis grund tidligere tilhørte Tårupgård, ligger et hus, der kaldes Dronningmærgård (58). Hvornår den har fået dette navn, vides dog ikke. Det er sikkert en forvanskning af Dronning Margrethes gård. Den eneste spinkle forbindelse til Dronningen er hendes forhold til Jens Nielsen, men da vi heller ikke ved noget om hans forhold til Tårupgård, må det hele foreløbig stå hen i det uvisse. Om en dybtgående undersøgelse kunne kaste lidt lys ind over forholdene, ved jeg ikke. Jeg har ikke fundet løsningen.
