Tiden fra 1430 til 1542

Heller ikke denne periode, som vi kunne kalde fra Jens Kaas til Mogens Kaas, er ret godt oplyst, men nu kan vi dog nogenlunde se, hvem der har ejet gården eller godset. Derimod er det vanskeligt at finde ud af, hvem der har boet der. Det synes klart, at det hele tiden har været en Kaas (med sparren), der har haft det.

Landsdommer Niels Kaas

Den omtalte Jens Kaas til Kaas og Maren Jensdatter Løvenbalk havde en søn Niels, der er den første, vi ved, der skriver sig til Tårupgård, men han skriver sig også til Kaas. Herregården Kaas får dog Thomas Jensen tilskrevet i 1460 efter en trætte med Niels´ broder Bertel Kaas til Nørgaard. Niels Kaas har da næppe boet på Kaas, men på Tårupgård. I 1457 var han ridder, i 1467 var han landsdommer i Viborg, og i 1468 var han medlem af rigsrådet. Der er ingen tvivl om, at han har været en betydelig mand, som har været med blandt de første i landet. Vi kender flere domme fra hans tid, og i 1468 var han med på en diplomatisk færd til Halmstad. Han og brødrene skænkede gods til Viborg stift og Dueholm kloster i 1446, nemlig en gård som lå i Elsø på Mors.

Han var gift to gange. Først med Ellen Pedersdatter Skram, med hvem han havde 4 børn, derefter med Else Mogensdatter Due-Glob med hvem han havde to børn. En søn af andet ægteskab, Erik Kaas, blev biskop i Viborg. Denne Erik var adelsmand og hans gejstlige fortjenester ganske ukendte, skriver Pontoppidan. Hofmann siger i sit værk om berømte danske mænd, at Erik er søn af første ægteskab (?), men også at han havde børn. Det var nok ikke ualmindeligt, at gejstligheden, selv biskopperne, havde svært ved at overholde cølibatet.

Niels Kaas har uden tvivl opholdt sig på Tårupgård siden sit giftermål. Han er begravet i Viborg domkirke, men det blev alle betydelige mænd på det tidspunkt. Ellers er der intet, der fortæller om ham, bortset fra sagen om hans brevskiste, som omtales senere.