Niels Kaas og Ellen Skrams ældste søn Jens skrev sig også til Tårupgård, han har sikkert tilbragt sin barndom på godset. Faderen må være død omkring 1471, men det var ikke før i 1490 ved skifte mellem nogle af sine søskende, at han fik gården alene. Det er muligt, at hans stedmoder har siddet enke på gården indtil den tid. 1 1477 skrev han sig til Votborge på Mors, i 1492 til Volstrup, i 1493 var han måske forstander for Stubberkloster, og i 1500 var han lensmand på Bøvling, det senere Rysensten. Han var gift med Edel Lagesdatter Saltense, og med hende fik han Stårupgård. Det kunne se ud til, at han var af en nogen anden natur end faderen. Faderen var embedsman-den, der vist ikke samlede meget gods, men sønnen er snarere lidt mere glad for penge end for embeder. Han synes ikke at have været i rigsrådet. Han var med til at besegle hyldningen i Lund i 1487 og så var han lensmand på Bøvling, men ellers beklædte han ikke offentlige stillinger.
Faderen Niels Kaas var død før 1473, for den 22. januar dette år blev der holdt en slags høring (63) i Viborg. Provsten Hartvig Jull i Viborg havde stævnet nogle præster, der skulle vidne om en kiste, nærmest en brevkiste, som Niels Kaas havde hensat i Viborg domkirke, og om den nogen sinde var kommet op i koret at stå. Alle korpræsterne svor, at de aldrig havde set vedkommende kiste i koret. Mere får vi ikke at vide. Måske kistens indhold havde haft betydning for en bedre forståelse af Tårupgårds historie, men hvis den senere blev fundet, så er den nok brændt i 1726 sammen med så meget andet.
To andre dokumenter fra Jens Kaas´ tid er allerede nævnt (65). Det er sagen om Højslev kirkes jord i Rævind og sagen om Tårupgårds tilliggende, også i Rævind. De to sager behøver ikke at have haft noget med hinanden at gøre, men de viser dog, at der har været nogen usikkerhed omkring ejerforholdene i Rævind på dette tidspunkt. Det mest mærkelige er, at man kalder Rævind et sogn, det har man aldrig hørt om ellers. Der siges aldrig i de gamle kilder, hvor Tårupgård har ligget, man går uden videre ud fra, at den har ligget, hvor den nu ligger, men det er vel ikke helt sikkert. Det er før hørt, at en herregård har skiftet plads. Det er lidt underligt, at hovedgårdsjorden går ret langt ud i Rævind. Det ville være interessant at se lidt nærmere på disse forhold, men pladsen her tillader ikke en nærmere diskussion om emnet.
Hvor Jens Kaas boede kan man ikke se, men af og til har han haft sin gang og sit ophold på Tårupgård. Han er død efter 1519.
