Jens Kaas havde to sønner, der levede, Niels og Mogens. De får Stårupgård og Tårupgård tilsammen. Niels udkøbte sin broder Mogens af Stårupgård i 1531, men man kunne tænke sig, at han samtidig beholdt sin halvpart af Tårupgård, da hans søn kansleren Niels Kaas tilsyneladende uden videre får den efter farbroderens død, men det ligger ikke klart.
Selv om vi faktisk har ret mange kilder om Mogens Kaas, er han alligevel lidt af en gåde, og hans liv ikke sådan at gennemskue. Nogle mener, han var gejstlig, men flere ting kunne dog tyde på andet. Han er ugift, men det kunne man godt være uden at være præsteviet. Han beklæder nogle halvgejstlige embeder, men det var vist ikke embeder, hvor man behøvede at være ordineret. Han kaldes mester og magister. Han drog til Amsterdam i 1519, i 1524 og 1525 havde han nogle embeder i Varde Syssel og Jelling Syssel. Efter reformationen var han forlenet først med Stubberkloster og i 1538 med Ørslevkloster. Det synes dog klart, at han har boet på Tårupgård, da han i sit testamente (66) taler om sin sognekirke Tårup.
Mogens´ foged, det var Tamiss Lassen i K(v)osted, hævdede, at Tårupgård ejede en eng i Ørum, som Peter Jul i Ørum nu brugte. Ved Fjends herreds ret i 1529 blev klagen afvist, da Mogens Kaas ikke kunne fremlægge breve på sin påståede ejendom (67). Her kaldes Mogens for velbyrdig mand. Det er en meget spændende tid. Grevefejden, som borgerkrigen 1534-36 kaldes, hærgede riget. Både Skåne, Sjælland, Fyn og en del af Jylland var i oprørernes hænder også hele Viborg stift. Mange adelsgårde blev brændt af, Lynderupgård på den anden side fjorden og herregården Kaas, men forholdene er ikke oplyst (68). I sit testamente siger Mogens Kaas om sin fadersøsterdatter, Anne Lasdatter, … som udi mange år og lang tid har været hos mig i min store sot og sygdom, onde og plage, og sig usparlig vovede både med liv og helbred . . Af det sidste kunne det se ud til, at hun havde været i livsfare i den tid hun var hos ham. Har hun oplevet at oprørerne brændte og plyndrede Tårupgård?
Det har næppe været Mogens Kaas´ egne bønder, der har været særlig vrede på ham, for i sit testamente deler han rundelig ud til både høj og lav af det han ejer. Alle får gaver af ham, både fæstebønderne og tjenestefolkene, præsten ved Tårup kirke og præsterne ved Viborg domkirke. Selv en bibel ejede Mogens, den får præsten Hr. Jens i Tårup, og præsterne ved domkirken får nogle andre bøger. Arvingerne var dog utilfredse med denne delen ud, for endnu i 1552 havde præsterne i Viborg ikke fået deres bøger (69), men kongen befaler, at det skal ske efter testamentet. Mogens Kaas dør i 1543, sikkert ikke 50 år gammel. Da havde i nogle år en lille purk haft sit tilhold på gården.
