I 1948 lykkedes det en række interesserede kommuner sammen med forstanderparret Musse og Jørgen Rosendahl at oprette en ungdomskostskole for den ufaglærte ungdom på den tidligere herregård Tårupgård, som arbejdsministeriet i 1941 formedelst 200.000 kr. havde købt af den sidste private ejer og ladet indrette til arbejdsteknisk ungdomsskole med forstander Rosendahl som leder.
Ungdomskostskolen blev oprettet på grundlag af et lejemål mellem forstander Rosendahl og arbejdsministeriet, samt på grundlag af en garanti fra de interesserede kommuner for et vist antal elevers tilgang til skolen.
Lejemålet løb til 1. april 1950, til hvilket tidspunkt det kunne opsiges af begge parter uden varsel. For denne forsøgsperiode indgik følgende interesserede kommuner: Århus, Brønderslev, Hjørring, Hobro, Holstebro, Randers, Skive, Struer og Viborg på at sikre skolen en tilgang af 36 elever pr. kursus, af hvilke der årligt blev afholdt 3, nemlig to for piger og et for drenge, hver af 3 måneders varighed. I løbet af denne 2 års periode fik skolen kontakt med yderligere 14 kommuner over hele landet, der dog ikke gik ind i nogen garantiordning med hensyn til nogen fast tilgang af elever.
Da resultatet af de 2 års kursus var særdeles tilfredsstillende, og et udvalg, der bestod af: borgmester Woldhardt Madsen, Skive (formand), borgmester Svend Unmarck Larsen, Århus, borgmester Egon Lauritsen, Viborg, borgmester P. Munk-Poulsen, Herning, skoleinspektør Andreas Jessen, Randers, Mathilde Aagaard Nielsen, Skive, kommunelærerinde Ellen Jeppesen, Århus, og journalist Bernhard Jensen, Århus. De var på de interesserede kommuners vegne blevet nedsat til at føre tilsyn med skolen, og de var stærkt interesseret i skolens fortsættelse. Man ønskede skolen fortsat på det hidtidige lejegrundlag, men arbejdsministeriet meddelte, at man fra ministeriets side ikke så sig i stand til at udleje Tårupgård udover april 1950, da ministeriet ønskede at afhænde Tårupgård. Ved forhandling mellem udvalget og arbejds- og boligministeriet lykkedes det at forlænge lejemålet med 1 år til 1. april 1951. Såfremt det arbejde, der påbegyndtes på Tårupgård i 1948, derfor skulle fortsætte udover 1. april 1951, måtte der findes udvej for gårdens erhvervelse.
Efter en forhandling mellem på den ene side ovennævnte udvalg og på den anden side finansministeren, arbejds- og boligministen, socialministeren og undervisningsministeren i maj 1950 blev det klart, at såfremt de interesserede kommuner ønskede at overtage Tårupgård til brug for en ungdomskostskole, vil dette kunne ske, selv om man fra socialministeriets side havde et stærkt ønske om at overtage gården til brug for et optagelseshjem under børneforsorgen.
Nu måtte man handle hurtigt. Og det gjorde man. Den 24. juni 1950 blev der, på udvalgets foranledning, afholdt et møde på Tårupgård, hvortil de interesserede nord- og midtjydske kommuner var indbudt. På dette møde var der almindelig enighed om betydningen af det ungdomsarbejde, der hidtil var udført på Tårupgård, og en almindelig anerkendelse af de resultater, der allerede i den relative korte tid, skolen havde eksisteret, var blevet opnået. Som følge heraf blev der givet enstemmig tilslutning til, at det nedsatte udvalg arbejdede videre med sagen for at skabe grundlag for gårdens erhvervelse til fortsat brug som ungdomskostskole.
Arbejdsministeriet forlangte – efter en foretaget sagkyndig vurdering – i første omgang 700.000 kr. for stedet. Efter en del drøftelser i udvalget og forhandlinger med de implicerede ministerier, nåede man frem til, at der ved et evt. køb skulle fremskaffes ca. 200.000 kr. fra kommunernes side.
Den 19. juli 1950 havde udvalget arbejdet tingene så grundigt igennem, at man kunne tilstille omkring en snes nord- og midtjydske kommuner en ansøgning med fyldig redegørelse for hele sagens forløb og opstilling af finansieringsplan, skøn over de årlige driftsomkostninger m.v. Ansøgningens hovedindhold var tilvejebringelsen af de nødvendige 200.000 kr., som efter udvalgets formening kunne nås ved et bidrag fra den enkelte kommune på 1 kr. pr. indbygger, såfremt et tilstrækkeligt antal kommuner besvarede ansøgningen positivt.
Syv byråd vedtog at gå ind for at købe Tårupgård og bevilgede hertil 1 kr. pr. indbygger. Svarene forelå i løbet af august og september og kommunerne: Brønderslev, Herning, Hobro, Randers, Skive, Viborg og Århus gik positivt ind for købet af Tårupgård, omend under forskellige opstillede betingelser, som dog blev opfyldt under følgende forhandlinger.
Men så kom en ny uforudset forhindring lige før målet. Ministeriet Hedtoft gled i smørret og Erik Eriksen dannede regering. Nye forhandlinger med nye ministre. Disse endte dog lykkeligt, omend de tog ekstra tid, idet udvalgets formand, Woldhardt Madsen, i brev af 9 marts 1951 fra arbejds- og socialministeriet fil meddelelse om, at ministeriet var til sinds at afhænde Tårupgård til ovennævnte kommuner for en sum af 600.000 kr.
Gennem yderligere forhandlinger opnåede udvalget, at undervisningsministeriet ydede et afdragsfrit lån i henhold til ungdomsskoleloven på 200.000 kr., samt et lån på 100.000 kr., der skulle afdrages med 5.000 kr. årligt, begge lån til en årlig rente af 4 %. Nu passede pengene. Ovennævnte kommuner indskød tilsammei 230.122 kr. og man overtog et lån i Viborg byes og omegns Sparekasse på oprindelig 86.000 kr.
Skødet blev endelig underskrevet af ministeriet og skolens bestyrelse i 1954. – Nu var ovennævnte 7 kommuner endelig ejere af den gamle herregård Tårupgård – og det er de stadig.
Skolens bestyrelse, der består af et medlem fra hver af de 7 kommuner og vælges af byrådene, har i årenes løb forstået at udbygge skolen på god vis. Staldbygningerne er indrettet til gode værkstedslokaler, der er indrettet lærerlejligheder og bygget nye fritliggende lærerboliger i årenes løb. Og sidst, men ikke mindst, har skolen i årene 1973-74 bygget nye fortræffelige elevfløje. I forbindelse med elevfløjsbyggeriet indskød kommunerne tilsammen godt 1.000.000 kr., således at kommunerne i alt har indskudt 1.315.457,10 kr. i Tårupgård, som ved 16. alm. vurdering er vurderet til 11.400.000 kr.
Ungdomskostskolens kursusterminer og undervisningstilbud er naturligt ændret i årenes løb i henhold til ændret lovgivning og strukturændringer inden for hele uddannelsesbilledet.
I 1959-60 ændredes kursusterminerne til et pige- og et drengehold af 5 måneders varighed. I 1964 afløste forstanderparret Grethe og Jørgen Vindvad forstanderparret Musse og Jørgen Rosendahl. 1965 indførtes statskontrollerede prøver og i 1967 indførtes fællesskole af et skoleårs varighed med mulighed for også at afslutte skoleopholdet med teknisk og udvidet teknisk forberedelseseksamen. – I dag er der mulighed for at afslutte skoleopholdet med folkeskolens afgangsprøve og folkeskolens udvidede afgangsprøve for op til 98 elever, der er nogen fordelt på 8., 9. og 10. klassetrin.
Målet og fremtidssigtet for ungdomskostskolen kan vist bedst udtrykkes med Albert Camus´ ord i et interview fra 1948:
´Det er rigtigt, at vi aldrig vil kunne forvandle menneskene. Men vi vil ikke fornedre dem. Tværtimod, vi vil så småt bringe dem på fode igen, hvis blot vi holder ud og aldrig opgiver at kæmpe mod uretfærdigheden i os selv og hos de andre. Ingen har lovet os, at det vil dages for sandheden, vi har ingen kontrakt derom, som Louis Guilloux siger. Men sandhed er noget, vi skal bygge op, lige som kærlighed og intelligens er det. Intet får vi forærende, faktisk har vi heller aldrig fået løfte om noget, men alt er muligt for den, som accepterer at gøre et forsøg og vove. Det er denne indsats, det gælder i denne stund, hvor vi er ved at kvæles under løgn, og hvor vi står trængt op mod muren. Roligt, kompromisløst må vi stå fast på vor indsats, så skal dørene nok blive slået op.´
Denne udredning om skolens oprettelse er skrevet af den tidligere forstander Jørgen Vindvad. I 1993 opstod der nogen uro på skolen og Jørgen Vindvad gik af. Den følgende tid blev lidt turbulent, først blev der udpeget et par folk, der foreløbig skulle drive skolen videre, derefter blev der valgt en ny forstander, men han holdt kun ganske kort. Så valgte man Maybrit Annesen, der havde fungeet som midlertidig forstander. Maybrit Annesen og hendes mand drev skolen de følgende år, men i 2003 opsagde Brønderslev, Hobro og Randers kommuner samarbejdet. I 2004 sagde resten af kommunerne stop, så skolen i dens nuværende form lukker ved skoleårets slutning i 2005.
Omkring 1. december 2005 overtog Peter Vognsen Nørgaard herregaarden og vil nok fremover benytte det som privarbolig.